For nogle år siden medbragte jeg to cola'er på en fjeldtur - den første blev nydt ved starten. Den anden skulle nydes efter 3-4 dage på fjeldet. Fjeldturen foregik på ski med rygsæk, og vi skulle "gå" ca. 150 km i løbet af en uge. For at nedbringe bagagevægten inden turen blev overflødigt tandpasta trykket ud i vasken. Der blev investeret i ståltermokander der vejede 100 g mindre end de sædvanlige. Siderne i en medbragt bog blev revet ud efterhånden, som bogen blev læst o.m.a. (måske kan det bruges i biblioteksdebatten). Derfor var det stort at slæbe 500 gram cola i flere dage. Da colaen skulle nydes, var den frosset, og flasken sprunget. Jeg tænkte meget over, hvad det symboliserede. Måske betyder det bare, at cola fryser i 15 graders frost. Hva' har ovenstående med 23-ting at gøre ? - ingenting, men jeg skulle finde et billede, som kunne bruges til en udsat opgave.
Jeg foretrækker Picasa både i webudgave og installeret på PC'en, men Flickr fungerer nu også fint. Det var sidste opgave, inden jeg lukker og slukker for 23-ting forløbet. Flere af tingene vil jeg dog bruge både arbejdsmæssigt og privat. Tak for et flot tilrettelagt kursusforløb !