Så kom jeg på Facebook. Det er dog et frygteligt ensomt sted - jeg har slet ingen venner her, og det er vist meningen. Fandt Annebeth og skrev en hilsen til hende. Annebeth har 49 venner.
Hun er næsten forpligtiget til at svare, når vi nu er kollegaer. Min datter har jeg indbudt (eller hva' det nu hedder), som ven. Hun har vel også en slags pligt til at gøre sin far glad.
Heldigvis kunne jeg tilslutte mig en gruppe biblioteksansatte - så er jeg ikke helt alene i dette spøjse univers. Jeg har en kollega, som indimellem bruger udtrykket "Get a life" - sådan tænker jeg om det med at være online i timevis - forleden læste jeg, at det - i USA - ikke er ualmindeligt at unge næsten lever livet i virtuelle universer - både "spilleuniverser" og facebookagtige universer. På fredag kl. 14.30 tager jeg med familie og gode venner i sommerhus i en lang weekend - gå ture ved stranden - formentlig skal vi også drikke os lidt småfulde - vi plejer at have det rigtig fornøjeligt. I de sidste uger har jeg arbejdet så meget, at jeg ikke engang kan bilde mig selv ind, at det er særligt sjovt, men der venter et par skiferier forude. Så kommer knokleriet på afstand - det bliver sundt for "sjælen" at gå på snesko i det norske fjeld og stå med fuld knald ned af alpepisterne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Du skulle meget gerne få en invitation fra mig på facebook! Så fortvivl ikke.
Send en kommentar