tirsdag den 8. januar 2008

Podcast

Efter en lang pause er det dejligt - for første gang i 23-ting forløbet - at møde et kendt stof i årets første opgave. Jeg hører jævnligt radiopodcast på min mp3-afspiller. Min hjemlige PC'er uploader automatisk mine favorit-radioprogrammer fra DR. Bl.a. "Politisk debat", "Mads og monopolet". Itunes er let at bruge til automatisk upload - kan f.eks. indstilles til at gemme
de sidste 2-3 udsendelser og skrotte ældre.
Musik gider jeg ikke høre online - så last.fm bliver ikke min favoritside.
Jeg havde håbet at blive den første fra Mariagerfjord Bibliotekerne, som løste ugens opgave - så ville jeg have skyndt mig at lave én enkelt opgave, som hænger og med fryd have opfordret kollegaerne: "Se nu at komme i omdrejninger". Desværre mislykkedes strategien - Hanne løste sin opgave i går - ØV !!

søndag den 9. december 2007

Librarything - fin huskeliste

Dejligt med en huskeliste med gode bøger. Jeg er det seneste år begyndt at læse "kvinde-bøger". Min private definition er: "Den slags bøger mange kvinder læser". Jeg læser dem faktisk ikke, men lytter hellere til dem som lydbøger (konverteret til mp3-filer), når jeg kører bil, reparerer cykel og lignende. På den måde gider jeg at høre bøger, som jeg normalt ikke ville læse - og det giver gode lytte/læse oplevelser.
Når vi nu snart får mange nyudgivelser i mp3-format - så bliver jeg jo helt "up to date", når jeg skal boltre mig i udlånet. Jeg tror, jeg vil bruge Librarything som huskeliste til bøger, jeg vil have læst og lyttet.

Wiki - hvis man kun kan regne med at blive 80 år er livet vist for kort til Wikipedia


Livet er vist for kort til "Wiki" - efter at have læst om mine kollegaers trængsler og set at stort set alt, hvad de havde skrevet, var fjernet af nogle "æggehoveder" med tvivlsomme argumenter, ja så var jeg noget skeptisk overfor at gå i gang med Wikipedia. Især fordi jeg også ved, at mange af mine kollegaer kan score betydelig flere point på tålmodighedsbarometret, end jeg kan.

Den skepsis blev styrket vældigt, da jeg efter oprettelse som bruger ikke kunne logge mig ind igen - jeg skulle dog blot have lidt tålmodighed -efter lidt ventetid så kom jeg ind.
Jeg er vild med at bruge Wikipedia, men sikke dog noget bøvl med at få noget på -- dejligt at der er så mange tålmodige sjæle rundt omkring. Jeg kommer - ikke i dette liv - til at blive skibent på Wikipedia, men vil fortsætte som begejstret bruger.

søndag den 2. december 2007

Google Docs - nu en uge bagud !

Nu har jeg endelig fået delt dokumenter v.h.a. Google. Godt nok har jeg delt dokumenter og regneark med mig selv - jeg bruger blot forskellige email-adresser.
Særligt socialt er det jo ikke - sådan at lege med sig selv, men når man både er en uge bagud og sidder søndag aften (for ikke at komme to uger bagud) - ja så er det nok svært at finde nogen som vil lege "google docs deling".
Som de fleste andre har konstateret - "Ja, Google docs er smart" - det kan vi sagtens bruge i dagligdagen. På onsdag vil jeg lave wiki og Library Thing - så er jeg med igen.

søndag den 4. november 2007

Løb og valgplakater


Så er søndagen løbetur med klubben overstået - 3 af løbevennerne havde sat nye PR til halvmaraton i Holstebro i går.
Dem jeg konkurrerer med forbedrer sig med foruroligende hastighed.
Den lokale partiformand har fyldt min carport med valgplakater.
Sådan noget er en søndagssyssel - så nu er de blevet sat op - mange af dem endda på fine pladser.
Den hårde vind havde i går fjernet en del valgplakater - så vi indtog de ledige master. Nogle gange er det en fordel at være lidt sent ude.

fredag den 2. november 2007

WAN-LAN-VPN - ny nordisk gud


EDB-forbindelse - Efter i månedsvis at have døjet med 3-6 kortvarige daglige edb-forbindelsesnedbrud kulminerende i den sidste uge med flere timelange daglige nedbrud ser det nu ud til, at bøvlet er forbi for denne gang. Seneste 2 min. nedbrud var onsdag kl. 12.31.
Det skal vi fejre på mandag, hvor jeg vil sende nedenstående til Mariagerfjord Biblioteks-familien.
Vi bør takke ”WAN-LAN-VPN” – den nye nordiske gud for edb-forbindelser.
Siden onsdag kl. 12.31 har vi ikke haft edb-forbindelsesnedbrud – det bør vi markere og takke edb-forbindelsesguden ”WAN-LAN-VPN” for.
Hver afdeling bedes indkøbe den lokale bagers bedste kage & en flaske portvin eller sherry.
Mandag d. 5.11 kl. 14.30 går vi ind i det lokale kaffe/therum og sender venlige tanker til ”WAN-LAN-VPN” og beder hende holde hånden over os i fremtiden. Nyder kagen og vinen. Kl. 15.00 gentages ceremonien, så alle har en chance for at være med.
Hvis en to eller tre skulle være rigtig godt gal på ”WAN-LAN-VPN”, er det vigtigt at undertrykke vreden – dels går den slags vrede altid værst ud over en selv og dels kan det belaste Mariagerfjord Bibliotekernes forhold til ”WAN-LAN-VPN” /Hans Ulrich

torsdag den 1. november 2007

"Del.icio.us"


Mens jeg har hørt Helle Thorning og Anders Fogh i baggrunden har jeg lavet ugens opgave. Jeg håber sådan, at Fogh kan blive skiftet ud denne gang - den mand fortjener et nyt job.
Igen får vi via 23-ting præsenteret et herligt og nyttigt program, som jeg allerede har installeret på de hjemlige PC'ere og straks vil installere i morgen tidlig på min arbejds-PC.
Selv om "del.icio.us" kan anvendes uden installation af knapper, kan det stærkt anbefales at installere knapper.
Der er et problem ved 23-ting. Det er uundgåeligt, at man får flere logins og passwords at skulle holde styr på. Det er ikke altid, det kan lade sig gøre at genbruge.
Jeg har et lille program - PINS, der hjælper med at holde styr på dem allesammen, men det er alligevel en plage. Min PIN's-udgave har efterhånden volumen-syge, fordi jeg aldrig tør slette et login eller password, man kan jo aldrig vide om man igen for brug for........... Nye passwords er den eneste plage ved 23-ting. Jeg har hugget en fugl fra Børge's blog. Den har ikke noget med "del.icio.us" at gøre, men den er flot.